Den styrkede pædagogiske læreplan

Børnehuset Sommerfuglen er den daglige ramme for 30-35 fantastiske børn i alderen 0-6 år. Her kender alle hinanden og trivsel er altid i fokus. Den daglige konstruktive dialog, hvor der er plads til humor og fokus på anerkendelse, er vigtig for os.

Vi bor i en gammel hyggelig villa. Børnehavebørnene tumler på 1. sal. Her er der rum til fordybelse, leg og læring. Vuggestuebørnene bor i den nyeste del af huset med store vinduer, hvor de kan følge årstidernes gang og følge med i, hvad der sker på legepladsen.

Vi er et lille hus med tætte relationer, og hos os er der plads til at besøge hinanden på de to etager.

Vi har indrettet en legeplads, hvor vi leger og udfordrer motorikken. Vi har en ”have”, hvor vi planter tomater, jordbær osv., som til tider bliver brugt i vuggestuens kost eller bare nydes, når vi er ude at lege.

Børnehuset Sommerfuglen ligger centralt i byen, og vi bruger byrummet aktivt. Vi har 2 børnebusser, som bruges, når vi skal på ture i nærmiljøet. Vi bygger huler i skoven, tumler og bliver udfordret på de forskellige legepladser rundt i byen. Vi kan også tage bybussen på tur. Vi har et samarbejde med plejehjemmet Solgaven, som vi besøger, og som også besøger os.

Vi er overbeviste om at et godt samarbejde med forældrene giver grobund for børnenes tryghed, trivsel, læring, udvikling og dannelse. Forældrene i Børnehuset Sommerfuglen er også meget arrangerede og bidrager med deres hjælp, hvis der er behov, både i hverdagen og til vores to årlige arbejdsdage og to årlige rengøringsaftner. Vi værdsætter tæt dialog med familierne i det daglige, og vi bruger Tabulex til praktiske informationer.

Fællesskabet styrkes ved flere årlige arrangementer. Vi nyder bl.a. bedsteforældredage, forældrekaffe og sommerfest og fejrer fastelavn, påske, høst, Lucia og jul.

Personaleteamet i Børnehuset Sommerfuglen: I vuggestuen har vi to pædagoger og to medhjælpere. I børnehaven har vi to pædagoger og en medhjælper. Udover dette har vi en køkkenassistent, en rengøringsassistent og en leder; Bente Gammelgaard.

Vi ser barndommen som unik og essentiel. Barndommen har værdi i sig selv. Der skal være plads, tid og ro til at være barn.

Den eksisterer i sin egen ret og kan ikke reduceres til blot at være et skridt hen imod noget andet.

Vi mener, at en af vores fornemmeste opgaver er at skabe et børnehus, som er udviklende for børn at gå i, mere end det er barnets ansvar at være god til at gå i vores børnehus.

Vi har en særlig forpligtelse til at skabe læringsmiljøerne for det gode børneliv, så alle børn udvikles og trives under de bedste betingelser.

I praksis betyder dette, at Børnehuset Sommerfuglen lægger stor vægt på ligeværdige og anerkendende relationer mellem børn og voksne. At alle kan mærke en god stemning, nærvær og føle sig som en del af et fællesskab.

Er at skabe trivsel, udvikling, læring og dannelse gennem et trygt, anerkendende og pædagogisk læringsmiljø, hvor bl.a. børnenes nysgerrighed, mod, robusthed og medmenneskelige kompetencer understøttes og udvikles.

Dannelse og børneperspektiv: Børn skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse. Vi bestræber os på, at sætte os i deres sted.

Leg: Legen har værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud. Alle skal kunne deltage og være en del af fællesskabet. Vi følger børnenes initiativer og er nysgerrige sammen med dem.

Læring: Læring sker i legen og tryghed er en forudsætning for læring. I vores pædagogiske læringsmiljøer går vi foran, ved siden af eller bagved barnet. Vi understøtter børnenes nysgerrighed og undring.

Børnefællesskaber: Leg, dannelse og læring sker spontant i børnefællesskaber, såvel som i de daglige rutiner.

Pædagogisk læringsmiljø: Et trygt og stimulerende pædagogisk læringsmiljø er udgangspunktet for arbejdet med børns læring. Vi arbejder med differentierede læringsmiljøer, som kan foregå i små tilrettelagte grupper og også i det store fællesskab.

Forældresamarbejde: Vi vægter et godt forældresamarbejde højt. Gennem daglig dialog har vi fokus på at styrke både barnets trivsel og læring.

Børn i udsatte positioner: Alle børn skal udfordres og opleve mestring i lege og aktiviteter. Miljøet ændres efter behov og vi har fokus på at alle børn kommer i privilegerede positioner.

Sammenhæng: Sammenhæng handler blandt andet om at understøtte børnenes selvværd, deres sociale kompetencer og tryghed i overgange fra hjem til institution og videre til skolen.

• At læringsmiljøet understøtter barnets leg, læring og kreativitet.
• At børnene udvikler deres selvværd og selvstændighed.
• At børnene kan indgå i sociale relationer og har venner.
• At børnene kan indgå i forpligtende fællesskaber.
• At børnene får erfaringer og forståelse med demokratiske processer.
• At børnene udvikler fysisk og psykisk robusthed.
• At skabe nysgerrighed og lyst til at lære.

Læring handler om dannelse, udvikling og forandring. Det er en proces, hvor barnet omformer og udvikler sin viden, sin forståelse og sine færdigheder.

Hvert enkelt barn skal have mulighed for at udvikle sig som en unik person, der er forskellig fra andre.

Samtidig skal barnet lære at følge sociale spilleregler, så det kan fungere sammen med andre. Børns læring handler om det enkelte barns forudsætninger, behov og interesser, men også om hele børnegruppen, da barnets udvikling sker i de sociale fællesskaber og relationer.

Med inspiration fra Vygotsky arbejder vi med barnets to udviklingsniveauer ud fra ”zonen for nærmeste udvikling”

• Det aktuelle udviklingsniveau: de færdigheder, som barnet mestrer og klarer som selvstændig problemløsning.
• Det potentielle udviklingsniveau: de udfordringer som barnet bliver i stand til at løse, hvis det får hjælp til det. Barnets problemløsning sker under voksen vejledning eller i samarbejde med mere erfarne jævnaldrende.

Leg er livsvigtig for børn. I legen opdager, bearbejder og udforsker børnene deres omverden og sig selv. Børns leg er på samme tid kilden til begejstring og glæde, men også til frustration og fortvivlelse.

Legen er grundlæggende for børns sociale og personlige læring og udvikling, og legen fremmer blandt andet fantasi, lysten til at deltage i fællesskabet, sprog, nysgerrighed, sociale kompetencer, selvværd og identitet. Nogle gange skal legen støttes for at alle børn kan være med, og for at legen udvikler sig positivt for alle børn.

I Børnehuset Sommerfuglen lægger vi stor vægt på at planlægge vores dagligdag så det er muligt at arbejde i mindre grupper. Det giver os mulighed for at planlægge målrettede pædagogiske aktiviteter for aldersgruppen, ligesom det ofte giver en tættere og mere direkte interaktion mellem børn og voksne, hvilket fremmer børns læring.

Samtidig kan de små grupper ofte give færre konflikter sammenlignet med større grupper.

Vi har stor fokus på at skabe god balance mellem lege rammesat af de voksne og den spontane, selvorganiserede leg børnene selv skaber. Den frie og ustrukturerede leg er nødvendig for børns udvikling af sociale, følelsesmæssige og kognitive kompetencer.

Barnet lærer selv at løse problemer, det lærer at forholde sig til andre mennesker, og det kan lære noget om sig selv, og hvilke ting barnet kan lide.

Børn lærer ved at imitere andre børn og voksne omkring dem. For os betyder det en opmærksomhed på at bruge sig selv som rollemodel for at inspirere børnene ved at deltage aktivt i børnenes aktiviteter og lege. Vi fokuserer på det der lykkes og italesætter det over for det enkelte barn.

Vi skaber lærerige læringsmiljøer og er bevidste om at ”gøre klar til leg”.

Vi lader også børnene være rollemodeller for hinanden ved at skabe situationer, hvor børnene kan lære af hinanden, f.eks. ved at sætte større og mindre børn sammen, så de mindre børn kan blive inspireret og lære af de større børn.

Dette ser vi blandt andet når vuggestuen og børnehaven leger på den fælles legeplads. Børnene leger på kryds og tværs, og de store børn giver gerne de små børn en hånd med at komme ned i haven, eller hjælper dem, hvis de falder.

Læring kan enkelt forklares ved at være den proces, hvorigennem barnet omsætter information til viden/tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer til at handle og danne nye erfaringer.

Barnet lærer ved at udforske med krop og sanser, ved at undre sig og stille spørgsmål, ved at blive mødt af spørgsmål og udfordringer og ved at eksperimentere med fx materialer og gøre opdagelser. Barnet lærer også gennem kommunikation, udveksling og sociale samspil, ved at opleve nyt og ved at opleve, at det for eksempel kan bidrage innovativt og kreativt i sammenhænge, det indgår i med andre børn og voksne.

Hvert enkelt barn skal have mulighed for at udvikle sig som en unik person, der er forskellig fra andre. Samtidig skal barnet lære at følge sociale spilleregler, så det kan fungere i fællesskabet.

Børns læring handler om det enkelte barns forudsætninger, behov og interesser, men også om hele børnegruppen, da barnets udvikling sker i de sociale fællesskaber og relationer.

Vi har derfor stort fokus på at tilrettelægge aktiviteter for børnene med udgangspunkt i børnegruppen, dens udviklingstrin, behov og interesser. Vi bruger desuden vores nærmiljø.

Både naturoplevelser og kulturelle begivenheder og oplevelser osv. er en del af hverdagen, da vi mener at det giver alsidige og meningsfyldte erfaringer som børnene kan lære meget af.

Vi ved at barnets hjem har den største indflydelse på barnets trivsel og læring, og derfor er det vigtigt for os, at de erfaringer barnet har med sig hjemme fra, også kan blive afprøvet og eksperimenteret med i børnehaven og vuggestuen.

Vi arbejder med dannelse og demokrati i alle hverdagens gøremål. Her er der opmærksomhed på ”det brede læringssyn”, altså at dannelse er en læreproces, som foregår i løbet af hele dagen, og omhandler både kropslighed, sociale spilleregler, følelser, etik, moral og hverdagsrutiner.

Der er fokus på, at børnene taler pænt til både de voksne og hinanden, tager hensyn til hinanden, og lærer at indgå i sociale fællesskaber med hinanden via medinddragelse.

Børnenes perspektiver bliver fulgt, bl.a. ved at give dem valg. Dette er med til at gøre personalet klogere på børnenes forskellige interesser og behov.

Der gives plads til børnenes forskelligheder, og børnene får mulighed for at forstå sammenhænge og konsekvenser af de valg der træffes.

For at sikre at børnenes synspunkter bliver hørt, spørger vi børnene, eller følger deres spor. Børnenes ”stemme” tillægges stor værdi, og med afsæt i deres synspunkter, meninger og ønsker tilrettelægges hverdagens aktiviteter.

I Børnehuset Sommerfuglen vægter vi det tætte samarbejde med forældrene meget højt. Vi forventer at forældrene holder sig orienterede om hvad der sker i Børnehuset og bakker op om de aktiviteter der arrangeres.

Det er vigtigt for os at forældresamarbejdet er baseret på den enkelte families behov. Vi inddrager forældrene i børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse, når vi holder forældremøder, ved samtaler, i hente-/bringe situationen og ved fælles arrangementer.

Vi vægter en åben og ærlig kommunikation og vi har fokus på, hvordan personalet og hjemmet kan samarbejde om det enkelte barns og børnegruppens trivsel.

Personalet vejleder, guider og giver forældrene konkrete eksempler på hvordan de i hjemmet kan bidrage positivt til barnet/børnenes udvikling, læring, trivsel og dannelse.

Vi har en meget engageret og initiativrig bestyrelse. Der er forældremøde hvert forår hvor alle interesserede forældre kan stille op til valg til bestyrelsen. Til dette møde vil det pædagogiske personale desuden komme med pædagogiske indslag og fortællinger fra hverdagen.

Vi bruger den digitale platform Tabulex til at sende beskeder, give informationer, madplaner til vuggestuen, beskrivelser af dagligdagens aktiviteter, ferietilmelding, referater fra bestyrelsesmøder, samt billeder fra dagligdagen.

2 gange om året arrangeres der arbejdslørdage hvor alle forældre forventes at deltage.

2 gange om året har vi bedsteforældredag. Her inviteres bedsteforældrene til at komme og hygge og lave forskellige aktiviteter sammen med deres barnebarn/børn. Om sommeren holder vi en sommerfest hvor børnene optræder og man kan lære de andre forældre og børn at kende. Til jul holder vi et arrangement med Lucia, gløgg og æbleskiver.

Hver anden måned har vi ”kaffe på kanden”, hvor forældrene har mulighed for at tale lidt med de andre forældre og se hvad ens barn er optaget af og hygge sig, mens man får en kop kaffe.

Der vil i barnets tid i dagtilbuddet naturligt være forskellige overgange som forældre og pædagoger skal samarbejde omkring.

Børn lærer ved at imitere andre børn og voksne omkring dem. For os betyder det en opmærksomhed på at bruge sig selv som rollemodel for at inspirere børnene ved at deltage aktivt i børnenes aktiviteter og lege.

Når vi arbejder med de forskellige aktiviteter, er vi inddelt i små grupper, da vi herved bedre kan tilgodese det enkelte barns behov og herigennem opretholde interessen for aktiviteten.

Vi er opmærksomme på hvornår der er behov for at vi går foran og viser vejen, ved siden af, og hvornår vi skal trække os og gå bagved. Vi fokuserer på det der lykkes og italesætter det over for det enkelte barn. Vi lader også børnene være rollemodeller for hinanden ved at skabe situationer, hvor børnene kan lære af hinanden, fx ved at sætte større og mindre børn sammen, så de mindre børn kan blive inspirerede og lære af de større børn.

I Børnehuset Sommerfuglen vægter vi det fysiske læringsmiljø højt. Børn og voksne skal føle sig velkomne, når de træder ind i vores hus.

Det æstetiske udtryk i Børnehuset Sommerfuglen giver en fornemmelse af, at det er børnenes hus. Rammerne bærer præg af æstetik og er stemningsfulde og imødekommende. Der er billeder i børnehøjde og pyntet op med børnenes kreationer.

Væggene er malet med dyr og kendte figurer, som inspirerer til samtaler og giver børnene visuelle indtryk.

I både børnehave og vuggestue arbejder vi løbende med at udvikle inspirerende læringsmiljøer. For os er det vigtigt, at læringsmiljøerne inspirerer til leg.

Derfor vægter vi at stille forskellige legeredskaber og materialer klar, så det ser indbydende ud og giver børnene lyst til, at gå i gang med at lege.

At vi arbejder med læringsmiljøer ses bl.a. ved at vi har lavet små temabaserede legeområder både ude og inde.

Vi laver løbende nye foranderlige læringsmiljøer alt efter hvad børnegruppen kalder på.

Hos os arbejder vi i mindre grupper, så alle børn kan føle sig set og hørt.

Alle børn er forskellige, og har krav på, at komme i en privilegeret position, så de føler sig værdifulde.

Det er vores mål at børnene oplever at deres forskelligheder er en styrke og at de hver især bidrager med noget til børnegruppen. Vi varierer aktiviteterne løbende og følger børnenes spor.

I arbejdet med de pædagogiske læreplanstemaer benytter vi os af SMITTE-modellen til at planlægge og evaluere vores aktiviteter.

I den forbindelse laver vi månedsplaner, hvor vi tager udgangspunkt i det fælles tredje, det der interesserer/er aktuelt for børn og voksne.

Når vi tager udgangspunkt i det der interesserer os, oplever vi større ejerskab og succes i aktiviteterne. Vi arbejder i temaer der tilgodeser alle 6 læreplanstemaer.

Når vi arbejder med de forskellige aktiviteter, er vi delt ind i mindre grupper, på denne måde kan vi bedre tilgodese det enkelte barns behov og herigennem opretholde interessen for aktiviteten.

Vi er opmærksomme på hvornår der er behov for at vi går foran og viser vejen, ved siden af, og hvornår vi skal trække os og gå bagved. Når vi går foran, planlægger vi aktiviteten og rammerne. Vi har et mål med aktiviteten og guider børnene.

Når vi går ved siden af, følger vi børnenes initiativer og ideer opstår i fællesskab. Her hjælper vi kun lidt. Når vi går bagved, trækker vi os tilbage og ser, at børnene klarer tingene selv. Vi anerkender børnenes oplevelser og opmuntrer til initiativer.

Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i de seks læreplanstemaer samt mål for sammenhæng mellem læringsmiljøet og børns læring. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter børns brede læring inden for og på tværs af de seks læreplanstemaer.

Alsidig personlig udvikling drejer sig om den stadige udvidelse af barnets erfaringsverden og deltagermuligheder. Det forudsætter engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse.

Alsidig personlig udvikling handler om at støtte børn i, at blive ”sig selv” og at børn erfarer ”jeg er mig”-i pædagogiske tilrettelagte aktiviteter, lege og hverdagens praktiske rutiner. Det, der er praktiske opgaver for voksne, er læringspotentialer for børn.

Barnet er på vej til at udvikle en begyndende identitet: Hvem er jeg - og hvad kan jeg? Det undersøger nysgerrigt, hvad der sker omkring det og viser, at det vil ses som det menneske, det er. Barnets kompetencer aflæses som træk i personligheden og ses, når barnet bruger sin intuition og handler i forskellige sammenhænge.

Barnets alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor det afprøver og udvikler sin identitet, mens det øver sig i at forstå sig selv. Barnet søger anerkendelse, spejler sig og tester sig selv ved at tilkendegive, hvad det kan lide og ikke kan lide. Barnet skal udvikle engagement og gåpåmod.

De skal besidde deltagelseskompetence – også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering. Barnet mærker, hvad det har lyst til, hvad det har godt af og passer på sig selv ved at sætte grænser.

Hvad gør vi

• Vi arbejder ud fra børnenes nærmeste udviklingszone.
• Vi hjælper med at sætte ord på følelser og handlinger.
• Vi bestræber os på at være gode rollemodeller og viser vejen.
• Vi hjælper børnene til at være vedholdende i aktiviteter der kræver fordybelse.
• Vi styrker det enkelte barn i troen på sig selv og i at turde tage initiativer.
• Vi arbejder i mindre grupper, så der er mulighed for at tage hensyn til det enkelte barns behov, og for at der kan skabes rum til fordybelse.
• Vi opmuntrer børnene til selv at gøre, øve sig og klare mest muligt selv, ud fra barnets alder og udvikling.
• Vi giver børnene mulighed for at skabe relationer på tværs af vuggestuen og børnehaven.

Gennem relationer til andre udvikler børn empati og sociale relationer, og læringsmiljøet skal derfor understøtte børns opbygning af relationer til andre børn, til det pædagogiske personale, til lokal- og nærmiljøet, til aktiviteter, ting, legetøj m.m.

Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer og færdes i et samspil med andre. Det øger hele tiden sine evner til at samarbejde, lege og håndtere de sociale spilleregler.

Barnet opbygger og styrker sine sociale kompetencer i samspil med andre, når det udforsker fællesskabet. Barnet tilegner sig spilleregler for samvær, lege og aktiviteter og er selv med til at skabe reglerne som en del af samværet.

I venskaber mærker barnet, hvad det betyder at være sammen med andre, og barnet lærer at tage et socialt ansvar. For at gøre sig forståelig i sociale sammenhænge benytter barnet sig både af kropssprog og det talte sprog.

Identitet og sociale kompetencer bliver skabt, når barnet er i sociale sammenhænge, hvor det kan spejle sig, efterligne andre og modtage og give respons i forhold til andre mennesker.

Det er vigtigt for os at give børnene den tryghed der skal til for at de får mod på at udforske omgivelserne.

Hvad gør vi

• Vi prioriterer at være i børnehøjde.
• Vi er nærværende og til stede for børnene.
• Vi prioriterer fysisk nærhed, i form af kram og et skød at sidde på.
• Vi støtter børnene i at have øje for hinandens ressourcer i legerelationer.
• Vi støtter børnene til at udvikle deres empati og relationer til hinanden.
• Vi støtter børnene i at behovsudsætte. Det gør vi bl.a. ved at lære dem at vente på tur.
• Vi støtter børnene i legerelationer, og i skabelsen af nye.
• Vi støtter børnene i at forstå og anerkende de sociale spilleregler.
• Vi støtter børnene i at give plads til andre, og håndtere konflikter.
• Vi støtter børnene i relationer, også hvis det er på tværs af vuggestuen/ børnehaven.

Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at læringsmiljøet understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det pædagogiske personale. Det er ligeledes centralt, at det pædagogiske personale er bevidste om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at børnene guides til at indgå i fællesskaber med andre børn.

Børns sproglige kompetencer udvikles gennem nære relationer og fællesskaber med andre børn, barnets forældre og det pædagogiske personale, som guider, understøtter og rammesætter. Legen har stor betydning for børns sproglige udvikling.

Sproget styrker barnets evne til at tænke abstrakt. Barnet tænker og regulerer sin adfærd ved hjælp af sprog og udvikler et bevidst forhold til omverdenen. Sproget er med til at sætte viden i system og medvirker samtidig til at skabe grundlag for erkendelser og overvejelser. Sprogudvikling sker gennem kropssprog (mimik og gestik), spejling og brug af sanserne.

Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord, er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en vigtig del af de sociale kompetencer.

Hvad gør vi

• Vi bruger sanserne til at sprogudvikle.
• Vi smager, dufter, føler, hører og ser på ord.
• Vi synger og bruger rim og remser dagligt.
• Vi har fokus på, at alle børn har brug for opmærksomhed omkring deres sproglige udvikling - også de flersprogede børn.
• Vi bruger piktogrammer, dialogisk læsning, sanglege og opdeler børnene i små legegrupper med fokus på sproglig opmærksomhed.
• Vi leger sproget ind.
• Vi bruger sprogtrappen og sprogvurderinger der er pædagogiske værktøjer til at vurdere barnets sproglige kompetencer.
• Vi hjælper barnet med at sætte ord på følelser, handlinger og initiativer.
• Vi taler om og leger med bogstaver, bogstavlyde, mængder og tal.
• Vi opmuntrer børnene til at lytte, fortælle og bruge sproget til at udtrykke følelser.
• Vi inddrager børnene aktivt i kommunikation såvel i tale som på ”skrift” (kommende skolebørn).
• Vi understøtter at alle børn udvikler sprog, der bidrager til at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.
• Vi vægter at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

Børn er i verden gennem kroppen, og når de støttes i at bruge, udfordre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen – gennem ro og bevægelse – lægges grundlaget for fysisk og psykisk trivsel.

Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaringer, viden, følelsesmæssigt og sociale processer, ligesom al kommunikation og relations dannelse udgår fra kroppen.

Gennem aktivitet og sanser får barnet erfaringer og viden, som danner fundament for både trivsel, læring og udvikling.

Barnet lærer og udvikler sig i særlig grad på det motoriske og på det sanse- og bevægelsesmæssige område, når det er fysisk aktivt og opmærksomt øver sig i at koordinere sine bevægelser.

Hvad gør vi

• Som pædagogisk personale tager vi afsæt i egen kropslighed, hvor vi via aktiv deltagelse bidrager til udvikling af børnenes kropsbevidsthed, lege og eksperimenterer med kroppen, sanserne og bevægelserne.
• Vi laver motorikbaner og bruger vores ”kælkebakke”.
• Vi øver grovmotorik, når vi er på tur og leger på legepladsen.
• Vi øver finmotorik, hvor vi klipper, tegner, leger med perler og puslespil.
• Vi skaber rammer for leg og aktiviteter der har fokus på aktiviteter med høj og lav arousal (højt, lavt energiniveau).
• Vi øver selvhjulpenhed via af- og påklædning, spise selv, kravle op i barnevognen, toiletbesøg m.m.
• Vi danser, laver yoga, massage og tilbyder fodbade.
• Vi har fokus på kropsforståelse.
• Vi udviser bevægelsesglæde og er rollemodeller.
• Vi inddrager børnene i de daglige gøremål, såsom at feje, dække bord, rengøring af legetøj osv.
• Vi stimulerer og udvikler de primære sanser gennem forskellige aktiviteter, løb, gyngeture, snurretoppe, massage, sansestier og sansekasser eks. følekasser og smagskasser.
• Vi lægger vægt på at lære børnene om god håndhygiejne.

Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kropslig, en social og en kognitiv dimension. Naturen er et rum, hvor børn kan eksperimentere og gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder. Men naturen er også grundlaget for arbejdet med bæredygtighed og samspillet mellem menneske, samfund og natur.

Barnets oplevelser og undersøgelser i naturen er domineret af leg, kropslighed og sanselighed. Når barnet observerer og eksperimenterer i naturen, får det nogle afgørende eksistentielle erfaringer om liv og død, og det får indsigt i menneskets afhængighed af naturen og dets skrøbelighed.

Når barnet mærker de skiftende årstider og ser på dyr og planter, oplever barnet, hvordan naturen og dens cyklus fungerer. Disse oplevelser skaber grundlag for barnets udvikling af æstetiske kompetencer.

Børn skal kunne genkende og udtrykke sig om årsager, virkning og sammenhænge - herunder have en begyndende matematisk opmærksomhed.

Hvad gør vi

• Vi er eksperimenterende og undersøgende i naturen.
• Vi stræber efter at følge børnenes spor og optagethed af naturens elementer og materialer.
• Vi har f.eks. dialog om vejr, vind, dyr og planter.
• Vi læser bøger og bruger iPad til at indhente viden om naturen, flora og fauna.
• Vi spiller spil og snakker om årstiderne.
• Vi er nysgerrige over for naturen og dets fænomener.
• Vi lærer børnene at have respekt for dyr og planteliv.
• Vi tæller og snakker om former.
• Vi indsamler materialer i vores nærmiljø, der kan bruges kreativt.
• Vi lærer børnene om bæredygtighed, at vi ikke smider affald i naturen.
• Vi går ud og samler affald og snakker om, hvor længe der går, før affaldet forsvinder.
• Vi arbejder med affaldssortering.
• Vi giver børnene mulighed for at bruge deres sanser i naturen. Mærke sneen, lege med mudder, lytte til fuglene osv.
• Vi eksperimenterer med naturfænomener, eks. hvor lang tid tager det for vand at fordampe/fryse til is osv.

Kultur er en kunstnerisk, skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser, ligesom det er kulturelle værdier, som børn tilegner sig i hverdagslivet.

Gennem læringsmiljøer med fokus på kultur kan børn møde nye sider af sig selv, få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og forstå deres omverden.

Børn skal kunne indgå i et ligeværdigt og mangfoldigt fællesskab og have kulturelle oplevelser både som tilskuer og deltager. Børns engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed skal stimuleres.

Børn skaber ofte deres særlige kulturelle udtryk som en del af deres fællesskaber. De lærer af hinanden og videregiver hinandens erfaringer og kompetencer.

Når børn møder voksenkulturen, dens udtryksformer og dens æstetik, bliver deres egne erfaringer udfordret, så børnene inspireres og inddrages i samfundets kulturelle fællesskaber.

Hvad gør vi

• Vi prioriterer traditioner, såsom fastelavn, påske, høst, Lucia, jul, bedsteforældredage og fødselsdage.
• Vi besøger Plejehjemmet Solgaven og de besøger os.
• Vi giver børnene mulighed for kreative og skabende oplevelser, f.eks. sanglege, rim og remser, dukketeater, instrumenter, udklædningstøj, brug af kreativitet ved at eksperimentere med forskellige materialer.
• Vi taler om forskellighed og mangfoldighed.
• Vi giver børnene mulighed for at udtrykke sig æstetisk, når de er skabende og arbejder med eget udtryk gennem kreative udfoldelser.
• Vi bruger nærmiljøet aktivt f.eks. ture til Økolariet, stranden, skoven, biblioteket, kulturelle arrangementer m.m.
• Vi understøtter børnenes tilknytning og betydning for fællesskabet.
• Vi skaber gode rammer for stærke børnefællesskaber.

Personalet er opmærksomme på, hvilke deltagermuligheder børnene reelt har, og hvordan de kan udvide børnenes deltagelse. Deltagelse handler ikke om, hvor aktiv eller passiv et barn er. Det handler om at erkende og give plads til, at alle børn har en legitim ret til at være en del af fællesskabet, og at den voksnes engagement og omsorg er med til at forme børnenes deltagelse.

I samspillet mellem børn og voksne er det vigtigt, at børnene føler sig set og rummet, og at deres perspektiv bliver taget alvorligt. Dette gælder ikke mindst, når et barn er i konflikt med voksne eller andre børn, er denne åbenhed og rummelighed central. I konfliktsituationer er personalet nysgerrig på barnets intentioner, og hvad det forsøger at kommunikere. De forsøger at gøre sig åben for- og forstå den frustration eller afmagt, der kan ligge bag for eksempel konfliktfyldt adfærd.

For at understøtte børn i udsatte positioner, drøftes det enkelte barn løbende. Der reflekteres og drøftes, hvilke handlemuligheder der kaldes på, ud fra de observationer der bliver foretaget. Det er vigtigt, at der skabes mulighed for, at alle er en del af et fællesskab, og at der findes frem til, hvilken form for fællesskab, der skønnes at være det bedste for barnet.

Det er særligt vigtigt at have fokus på, at børn i udsatte positioner oplever succes og mestring, da de generelt har færre succes- og mestringsoplevelser end andre børn.

Børn i udsatte positioner oplever typisk også flere irettesættelser, hvilket kan få negativ indvirkning på selvværd og selvtillid. Børnene skal mærke, at de voksne vil dem det bedste, hvilket kan være med til at booste deres selvtillid.

Vi vælger metoder og aktiviteter, der understøtter det enkelte barns trivsel, udvikling og læring og børnegruppen generelt. Vi anser læringsmiljøet for en vigtig del af det enkelte barns inklusionsmuligheder. Vi arbejder for udvikling af fællesskaber, der er præget af gode relationer, positive samspilsmønstre og anerkendende kommunikation.

For os betyder inklusion alles lige ret til at deltage i fællesskabet. Det er vigtigt for os, at alle børn trives og har de bedste udviklingsbetingelser. Alle børn er forskellige, vi er derfor opmærksomme på at understøtte det enkelte barn på hans/hendes udviklingsniveau og dermed skabe succesoplevelser. Vi fokuserer på det enkelte barns ressourcer, men er bevidste om eventuelle udfordringer, for at kunne understøtte barnet i sin udvikling.

Barnet skal have mulighed for at opleve sig som ligeværdig medspiller i de udviklende fællesskaber i dagtilbuddet dvs. at barnet:

• Oplever at forskellighed er værdifuldt
• Oplever sig værdsat
• Møder nyskabende og udviklende læringsmiljøer
• Oplever at læring tager udgangspunkt i barnets styrker

• Vi inddeler børnene i mindre grupper, for at tilgodese det enkelte barns behov og målrette indsatser.
• Vi ser læringsmiljøet som et vigtigt fundament, for at skabe fysiske rammer der fremmer det enkelte barns udvikling.
• Vi ser læringsrummet som et redskab i det pædagogiske arbejde med at målrette indsatser.
• Vi udarbejder sprogtrappe, dialogprofiler og laver handleplaner i forhold til det enkelte barn eller gruppen, hvis vi ser et behov for dette. Dette sker i tæt samarbejde med forældrene, da vi ser forældrene som en vigtig ressource.
• Vi samarbejder med indsatspædagogerne og PPR, og har muligheden for at inddrage eksterne ressourcepersoner ved behov. Dette sker som hovedregel ved samtykke, inddragelse og deltagelse af forældrene.
• Vi benytter SMITTE-modellen som redskab til udvikling, refleksion og evaluering af den pædagogiske praksis.

Dagtilbudsloven § 1, stk. 4 beskriver, at der skabes sammenhæng og kontinuitet mellem dagtilbuddene og gøre overgange mellem dagtilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene.

Dagtilbudsloven § 7, stk. 5 beskriver, at dagtilbuddet i samarbejde med forældrene skal sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære.

Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. Vejle Kommune udarbejder en overordnet rammebeskrivelse for overgange i børnenes liv. Rammen skal sikre helhed og sammenhæng i børnenes trivsel og læring gennem leg.

Overgange er vigtige for os i Børnehuset Sommerfuglen: Overgange markerer et nyt kapitel for barnet, hvor barnet går fra kendte rammer til nye rammer, som barnet skal lære at kende. Det er afgørende, at forældre og pædagoger i samarbejde sikrer, at overgangen er så tryg som muligt for barnet. Vi vil i det følgende beskrive de forskellige overgange.

Overgangen fra hjem eller dagpleje til vuggestue

Når vi bliver kontaktet af kommende familier, inviterer vi til en rundvisning i Børnehuset Sommerfuglen. Ved aftalt indmeldelse i Børnehuset Sommerfuglen bliver kommende familier kontaktet telefonisk af primærpædagogen ca. en måned før opstart. Her opfordres forældre til at besøge vuggestuen sammen med barnet, og der aftales indkøringsplan for det enkelte barn. Barnet får tilkoblet en primærpædagog. Primærpædagogen vil i det omfang det kan lade sig gøre, følge barnet i den første tid, for at skabe tryghed. Forældre er sammen med barnet i vuggestuen den første tid (individuelt) Når barnet er tryg ved personalet nedtrapper forældrene deres tid i Børnehuset Sommerfuglen, så barnet kan opbygge relationer til personalet. Dette foregår i tæt samarbejde med forældrene, så alle er trygge.

Vi tilbyder en 3 mdr. samtale om indkøringsforløbet og opstarten. Sprogtrappen bruges som udgangspunkt for samtalen.

Overgangen fra vuggestue/dagpleje til børnehave

Overgangen fra vuggestue/dagpleje til børnehave er første gang barnet selv er bevidst om, at der sker et skift. Det er vigtigt, at både forældre og barn, føler sig trygge ved det store skridt, der nu skal tages.

I Børnehuset Sommerfuglen har vi fokus på den trygge overgang. Da vi er et lille børnehus, er der et tæt samarbejde på kryds og tværs mellem vuggestue og børnehave.

Hvis barnet har gået i vores vuggestue, vil barnet derfor allerede inden opstart have kendskab til børn, voksne og rammer i børnehaven, og have været på besøg mange gange.

Før opstarten vil barnet have besøgsdage i børnehaven, for at præsentere børnene for de nye rammer, rutiner og skabe tryghed. I den måned barnet fylder 3 år starter barnet i børnehaven. Den første tid i børnehaven kan være en stor omvæltning, med mange nye indtryk, større krav og frihed.

Barnet vil få tilknyttet en primærpædagog, for at skabe tryghed i opstarten både for barnet og forældre. Når vi bliver kontaktet af kommende familier, vil vi invitere på en rundvisning i Børnehuset Sommerfuglen. Ved aftalt indmeldelse i Børnehuset Sommerfuglen bliver kommende familier kontaktet telefonisk af primærpædagogen ca. en måned før opstart. Her opfordres forældre til at besøge børnehaven sammen med barnet, og der aftales indkøringsplan for det enkelte barn. Vi tilbyder at dagplejen kan komme på besøg i Børnehuset Sommerfuglen. Der tilbydes en opfølgningssamtale efter 3 måneder, om overgangen fra vuggestue til børnehave. Ved denne samtale er dialogprofilen og en sprogvurdering omdrejningspunkt for samtalen.

Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhæng

Vi vil løbende gennem barnets tid i vuggestuen og børnehaven udfylde dialogprofiler. Dialogprofilen beskriver barnets udvikling, ud fra de 6 læreplanstemaer samt relationer, trivsel og sundhed. Dialogprofilen bruges i dialogen mellem forældre og pædagog, primært i de forskellige overgange eller ved behov. Vi udfylder også en sprogtrappe (ved behov) og en sprogvurdering på det enkelte barn.

Når barnet har gået i vuggestue i 3 mdr., udfyldes sprogtrappen som anvendes ved 3 mdr. samtalen. Når barnet er 2.10-2.11 år, laves en dialogprofil, der bruges i overgangen fra vuggestue til børnehave. Når barnet er 3.4-3.5 år, laves en sprogvurdering af barnet. Når barnet er 5 år, laves en sprogvurdering af barnet. Når barnet er 5,5 år, udfyldes dialogprofilen, som også bruges ved overleveringssamtalen fra børnehave til skole.

Overgangen fra børnehave til skole

Ifølge dagtilbudsloven er vi forpligtede til at have fokus på overgangen fra børnehave til skole, og etablere et skoleunderstøttende pædagogisk læringsmiljø, der skaber sammenhæng til børnehaveklassen.

Sammenhæng er ikke lig med, at indholdet i dagtilbud og skole skal være det samme. At skabe sammenhæng til børnehaveklassen kan fx handle om børnenes trivsel, arbejdet med børnefællesskaber og at understøtte børns lyst til at lære og deres mod til nye oplevelser/udfordringer.

Dagtilbuddet skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbuddet skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud.

Det sidste år inden skolestart er et år, hvor vi sætter pædagogisk fokus på at gøre børnene parate til de udfordringer de vil møde i skolen.

Denne ”parathed” handler ikke kun om at kunne skrive bogstaver eller tal, men skal opfattes meget bredere, idet paratheden skal ses inden for de 6 læreplanstemaer. Børnene vil et år før skolestart blive præsenteret for de samme emner som de andre børn i børnehaven, men vi bestræber os på at tilpasse aktiviteterne, så de kommende skolebørn arbejder på en måde der forbereder dem til at skulle i skole. Derudover vil børnene også blive præsenteret for andre mere skolerelaterede emner og aktiviteter, som de øvrige børn ikke deltager i. Følgende kompetenceområder vil kommende skolebørn øve sig på:

• Relationer: Barnets evne til at skabe og fastholde relationer til både børn og voksne, samt indgå i og være medskaber af lege.
• Robusthed og mod: Barnets evne til at møde og håndtere nye udfordringer.
• Sociale spilleregler: Barnets evne til at forstå og anerkende sociale spilleregler, herunder fx at hjælpe, give plads til andre og håndtere konflikter.
• Forandringsparathed: Barnets evne til at aflæse kontekster og vide, hvad der forventes i forskellige kontekster; at der f.eks. forventes forskellige ting af en, når man sidder ved et bord og spiser, hører historier eller er på legepladsen.
• Selvkontrol og fokus: Barnets evne til at tilsidesætte egne behov og holde fokus på en opgave.
• Udtrykke følelser: Barnets evne til at udtrykke følelser og evt. behov for hjælp, herunder deltage i samtaler om afsavn, ønsker og forventninger i forbindelse med overgangen.
• Sprog: Barnets evne til at kommunikere med sine omgivelser, herunder evne til at aflæse og bruge kropssprog samt interesse for tegn og symboler.
• Selvhjulpenhed: Barnets evne til at mestre konkrete alderssvarende færdigheder fx gå på toilettet selv, tage tøj af og på, holde orden i sine sager m.v.

Børnehuset Sommerfuglen vil

• Udlevere en beskrivelse af forløbet i skolegruppen til forældrene, samt præsentere de temaer, der arbejdes med.
• besøge de skoler børnene skal gå på, så vidt det er muligt, eller få besøg i Børnehuset Sommerfuglen af børnehaveklasselærerne.
• tilbyde forældre til kommende skolebørn en samtale om skoleparathed, hvor vi bruger dialogprofilen som omdrejningspunkt.
• tilbyde overnatning i børnehaven med de kommende skolebørn, for at give dem følelsen af selvstændighed og styrke deres relationer.
• opfordre forældre til kommende skolebørn til at deltage i overleveringssamtale med skolen.
• holde afslutningsfest med skolebørnene, for at takke børnene for en fantastisk tid og for at sende dem godt på vej videre i livet.

Ifølge dagtilbudsloven skal man i dagtilbuddet inddrage lokalsamfundet i arbejdet med det pædagogiske læringsmiljø.

Børnehuset Sommerfuglen samarbejder med Plejehjemmet Solgaven, som er et bo- og aktivitetscenter for blinde og svagsynede mennesker.

Vores mål med dette samarbejde er at skabe en relation mellem to generationer, og prøve at forene mennesker på tværs af alder og erfaringer. Vi vil forsøge at give børnene en oplevelse af, at man som mennesker kan lære noget af hinanden, selvom man er meget forskellige.

Solgaven har rigtig gode udendørsarealer med ”legeplads”, indhegninger med dyr, en lille sti ind i skoven, og et springvand. Disse arealer må vi bruge som vi har lyst til, og nogle gange tager vi på tur derop med vores madpakker.

Af og til får vi også besøg af borgere fra Solgaven her i Sommerfuglen, hvor vi laver forskellige aktiviteter som alle parter kan være aktive deltagere i.

Vi har samarbejdet med Solgaven siden sommeren 2018 og er begyndt at have nogle faste traditioner. Vi slår katten af tønden til fastelavn, går Lucia og deltager til den årlige juletræsfest og Solgavens ”syng med”- dage.

Vi håber at fremtiden byder på endnu flere spændende oplevelser sammen med Solgaven.